... og de er alle helt fantastiske ❤️
Asta fødte noget før termin, da hun først har termin den 25. maj. Hvalpene er en smule mindre end hvis hun var gået tiden ud, men de har alle travlt, med at vokse sig store og stærke.
Asta blokkede hele dagen og kl. 22.21 kom den første smukke lille pige til verden.
Klokken 22.42 kom den næste, også en lille pige og kl. 23.03 kom endnu en lille pige til verden.
Jeg tænkte, - YES 3 tøser, det var ret fantastisk 🩷🩷🩷
Kl. 23.55 kom hvalp nummer 4 til verden, en smuk lille dreng og blot 10 min efter ham, kom endnu en lille fin dreng kl. 00.06. Nu holdt Asta en velfortjent lille pause og den sidste lille dreng kom kl. 01.08.
Hvalpene har fødselsdag den 21. maj 2026 🇩🇰🇩🇰🇩🇰 og de har det alle 6 rigtigt godt.
Der er 1 sort og 2 zoble tæver 🩷🩷🩷 og 1 sort og 2 zoble hanner 🩵🩵🩵
Alle hvalpe har fundet deres helt egne fantastiske familier 🤩
Hvalpene vil som alle vores kuld, være med DKK BASIS PLUS stamtavler
Følg livet med Asta's hvalpe under billedet ⬇️ ⬇️ ⬇️
21. august 2026
Martha har været med på kirkegården i dag og besøge "mormor" 🪽❤️
Hun har virkelig hygget sig og bare nydt, at gå rundt og snuse deroppe. Hun er så dygtig til at gå i snor, - man skulle ikke tro, at hun nogensinde havde lavet andet 😅
.... OG, så er der sket det helt vidunderlige, at Martha's nye mor Maja, kommer og henter hende i morgen ❤️ - Martha kommer til at hedde Smilla i fremtiden og Smilla bliver hele Maja's verden, det er vi slet ikke i tvivl om 🥰🤩❤️
De to starter sammen et helt nyt eventyr, med masser af kærlighed og rejser sammen til Spanien 🇪🇸🤩 - vi glæder os så meget, til at følge med på sidelinjen 🩷
18. august 2026
I dag har vi 19 års bryllupsdag og hvordan bruger man dagen bedre, end at socialisere baby Martha ❤️
Vi har gået rundt nede i byen, vi har spist frokost på Den Gode Smag og vi har drukket kaffe hos Vinspecialisten.
På vej tilbage til bilen, rundede vi voldgraven ved slottet, så Martha kunne tisse af, inden vi skulle hjem 🤩❤️
Martha har smeltet hjerter hele vejen rundt - og det forstår man jo godt 🥰🤩❤️
Klapvognen var med, så hun også havde mulighed for at trække sig lidt 🐾🥰🤗
16. august 2026
Alenetid skal der til, når man kun er 12 uger gammel ❤️
Derfor går vi ture med Martha hver dag alene, så hun finder ud af, at det er fedt at komme på tur selv og så hun ikke er så afhængig af sin flok.
Se lige hvor dygtig hun er til at gå i snor. Det er fuld fart frem med halen over ryggen og vi tager det hele i hendes tempo, men hun er den sejeste lille pige 🩷
Det er lidt svært at filme og gå samtidigt, men man ser vidst tydeligt, hendes lille seje væsen alligevel 🤩
13. august 2026
Martha er nu ene hvalp tilbage og hun bliver her, til den helt rigtige familie dukker op ❤️
Så nu skal hun med ud på egen hånd, så hun også kan stå på egne ben, når hun på et tidspunkt skal flytte. Mandag og tirsdag i denne uge, har hun været med mig på arbejde. Jeg arbejder hos KynoRehab Hundeosteopati, så her var rigtigt mange nye og spændende dufte. Plus hun får nogle gode køreture i bilen alene også.
I dag har vi været på skovtur, kun hende og jeg og hun er den sejeste lille kriger 🩷
11. august 2026
I går flyttede Siff som den sidste hvalp, medmindre den helt perfekte familie til Martha dukker op.
Siff bor nu sammen med Marlene og de to er som skabt for hinanden ❤️
Held og lykke med et langt liv sammen, I to 🥰
Vi glemte desværre det obligatoriske flyttebillede, så I får i stedet dette skønne strandbillede af smukke Siff.
9. august 2026
I går aftes tog vi hvalpene med en tur til stranden.
Det var den smukkeste aften og den blev kun fuldendt af, at se hvor seje og modige de to små er ❤️
Se alle de skønne billeder, fra vores strandtur
1. august 2026
Vi har nu kun Martha og Siff tilbage og Siff flytter først den 10. august ❤️
I dag var de to tøser på tur og de var så dygtige til at være i Maxi Zoo, at de fik lov at vælge hver sin bamse derude. Alle var vilde med dem og de fik hilst på både voksne og børn, mens de lystigt tøffede rundt i butikken og fik en masse nye indtryk og dufte, - og lækre godbidder af den søde butikspige 🤗🩷
30. juli 2026
Smukke smukke Vera, - Vera er i dag flyttet til Randers. Vera får det som blommen i et æg hos Charlotte 🤩🐾
Vi ønsker jer alt muligt held og lykke med hinanden ❤️
25. juli 2026
I dag flyttede også smukke Luffe, - Luffe er flyttet til Næstved, hvor han skal være agility hund, når han bliver gammel nok til det 🤩🐾
Vi ønsker jer alt muligt held og lykke med hinanden ❤️
24. juli 2026
Så er de første af Asta's hvalpe flyttet, - Krudt og Manfred er begge rejst til Jylland 🤩🐾
Vi ønsker jer alt muligt held og lykke med hinanden ❤️
21. juli 2026
I går var vi afsted til dyrlæge med hele banden 🥰❤️
Køreturen gik allerede meget bedre end deres første tur og der var ro det meste af tiden, også selvom Kennelmutter skulle videre i et ærinde mere, så alt i alt fik de 2.5 timers kørsel igår og de var top seje 🚘😴
Stadig ingen køresyge og alle har nu deres sundhedsbøger og har fået deres første vacciner 🤩 - de er alle 6 top sunde.
TAK til Mads fra Årslev Dyreklinik for altid professionel håndtering ❤️
17. juli 2026
Asta’s hvalpe var i onsdags på deres første køretur. Vi har nemlig været i Odense, hvor de alle har fået en osteopatisk justering hos søde og dygtige Julie fra KynoRehab Odense v/Julie Madsen 🥰❤️
Køreturen derud bød på lidt livlige protester 🚘 😂, men på hjemturen sov hele flokken trygt og godt 😴
Vi melder ingen køresyge 🤩
Hos os prioriterer vi, at alle vores hvalpe bliver osteopatisk gennemgået og justeret. Formålet er, at afhjælpe eventuelle små spændinger eller skævheder i bevægeapparatet, så de små får de bedste forudsætninger for en sund og harmonisk udvikling
TAK til Julie, for altid top professionel behandling ❤️
I går blev hele banden chippet, af søde Susanne fra Dansk Kennel Klub, det tog de også i stiv pote 🐾 - de er super seje alle 6 🤩
11. juli 2026
Se nu lige hende her, som endnu kun hedder orange (halsbånd) 🧡
Hun er den smukkeste lille prinsesse og hun søger det kærligste hjem. Hun er bestemt udstillingsegnet, hvis man har lyst til at prøve kræfter med det, men vigtigst for os er at hun får den sødeste familie, der vil elske hende højt, resten af hendes liv.
Hun er 9 uger og rejseklar den 23. juli, men må gerne blive længere, hvis man er så heldig at skulle på ferie.
8. juli 2026
En vigtig del af vores hvalpes opvækst, er at give dem de bedste forudsætninger, for et trygt og harmonisk liv.
Derfor bliver de allerede fra en tidlig alder, præsenteret for mange af hverdagens lyde – blandt andet fyrværkeri. Lyden afspilles i korte intervaller og med en lydstyrke, der gradvist øges, mens hvalpene leger, spiser eller slapper af. På den måde lærer de, at lydene er helt naturlige og ikke farlige.
Vi prioriterer socialisering højt, så vores hvalpe får den bedste start på livet - med tryghed, nysgerrighed og masser af positive oplevelser ❤️
Se og lyt til den første video, hvor de små lytter til bl.a. fyrværkeri, for første gang…. Og anden video, er optaget 5 min efter den første 🤩🥰
29. juni 2026
Asta's babyer vokser med lynets hast og de er rigtigt sjove nu... og de er overalt lige pludselig.
Flere af dem har haft besøg af deres nye familier, i den forgangne uge ❤️ - vi elsker at se kærligheden i nye familiers øjne, når de møder de små nye familiemedlemmer.
15. juni 2026
Se nu lige de smukkeste små her, som slår mave efter et godt måltid kød.
De små er begyndt at spise rigtigt mad 3 gange dagligt og de elsker deres kød med lidt Kefir i 🥰🥰
Indenfor de næste dage, skal de i den store kravlegård midt i stuen, hvor de bliver samlingspunkt for os, vores gæster og alle der kommer på besøg for at se deres små nye familiemedlemmer ❤️
5. juni 2026
Hvalpene er allerede 2 uger gamle, de stortrives og alle har åbnet deres små fine øjne. Asta klare stadig sine babyer til UG og vi elsker dem virkelig højt 🥰🥰
27. maj 2026
Vi kan slet ikke lade være med, at tage alle disse skønne billeder af de små nye poter. Derfor vil der også komme billeder uden særligt meget data lige nu, da vi næsten opdatere hver dag i øjeblikket og der sker ikke det store med hvalpene endnu. De spiser, prutter og sover egentlig bare, helt som et velafbalanceret kuld skal være.
26. maj 2026
🩷🩷🩷🩵🩵🩵
24. maj 2026
Ej, men altså... se dem nu lige 🩷🩷🩷🩵🩵🩵
Vi er så stolte af de små banditter!
23. maj 2026
Der er nu gået et par dage med de fantastiske små nye poter 🩷🩵
De er virkelig dejlige, de tager flot på alle seks og Asta er en verdensstjerne med dem. De skal bare give en lille lyd fra sig, så er hun på dem og nusser, pusser og gør rent. Vi nyder dem i fulde drag 🐾🌞
21. maj 2026
Se de skønne videoer af de helt nye små liv 🩷
... og vi har været nødt til at sadle om, i forhold til beslutningen om hvilken hanhund vi skulle bruge til Asta, da det vidste sig at ham vi havde valgt, desværre er midlertidigt steril, efter en gang maveonde med diarré og feber. Vi glæder os meget, til at bruge ham næste gang ❤️
I stedet har vi valgt den flotte Jacki, som vi i forvejen havde udvalgt til Carla også. Jacki's far er fra Tjekkiet og hans mor er fra Finland, så vi får masser af frisk blod ind i vores linje, hvilket vi altid sætter stor pris på.
Både Asta og Jacki er sundhedsundersøgt fri for patella og øjenlyst fri for arvelige øjensygdomme.
Vi forventer sort og zobel i denne kombination.
Følg med i Asta's drægtighedsdagbog under billedet ⬇️ ⬇️ ⬇️
Hvalpene vil som alle vores kuld, være med DKK BASIS PLUS stamtavler
2. maj 2026
Der er nu godt 3 uger til termin og vi kan næsten ikke vente længere 🐾🐾 - barselsferien er på plads, nu venter vi bare 🌞
Asta er vildt sulten hele tiden og tigger konstant efter godbidder. Hendes mad ration er naturligvis sat op af flere omgange, men når man fodre med råt kød, er der ikke bare fri bar. Det er vigtigt, at hun ikke bliver for tyk inden fødslen, så det er lidt en balancegang, at sørge for at hun får nok og samtidigt, at hun ikke bliver for tyk.
Se lige den flotte mave 🩷
25. april 2026
Se lige Asta's fine mave herunder 🩷
Hendes appetit er vendt tilbage for fuld skrue og hun hugger nu maden i sig 😅 - det er altid dejligt, når de drægtige tæver, når på den anden side af kvalmeperioden.
20. april 2026
Se nu lige der, der er de fineste små bobler i Asta mave, så vi forstår jo godt hendes kvalme. Hun er nærmest ikke til at få mad i nu, så lige nu står den på pandestegt kylling i olivenolie og masser af godbidder. Heldigvis består vores godbidder altid af et lækkert foder, idet vores hunde spiser råt kød til alle deres måltider.
Vi håber at kvalmen vil aftage lidt som dagene går 🤞🏼🩷
15. april 2026
Vi klippede Asta's fine mave igår (for at vi kan scanne) og den ser tydeligt drægtig ud. Scanneren er sat til opladning, så vi kan få kigget indenfor i weekenden 🙏🏼🥰
Asta har tydeligt kvalme nu og er begyndt at levne af hendes mad, så vi kræser lidt ekstra for hende lige nu.
10. april 2026
Asta er nu godt 2 uger henne og hun har ændret sig markant. Hun er blevet meget mere puttesyg og trækker sig lidt mere for sig selv, når vores lille 6 mdr. Ella vil lege vildt. Hun spiser ok, men har lidt madlede nogle dage og DÉT er en markant ændring 😂
Man kan tydeligt se hævede digevorter og maven har den rigtige form 🤞🏼
Den 20. april scanner vi hende og så bliver det mega spændende, hvor mange små bobler vi kan finde 🥰
25. marts 2026
I aften blev det endelig dagen, hvor vi har parret vores søde og smukke Asta, som vi hentede i Finland, da hun var bare 10 uger gammel. Asta og Jacki komplimentere hinanden så fint, så vi glæder os virkelig til at se hvad de kan lave af små skønne poter sammen.
Nu tæller vi ned til termin og venter i spænding ❤️ - følg endelig med i Asta's dagbog her, hvor vi løbende vil opdatere.
Når vi har hvalpe, er alle kuld naturligvis med BASIS PLUS stambog fra Dansk Kennel Klub.
Vi svare generelt ikke på sms vedrørende køb af hvalp, send os i stedet en fyldestgørende mail, med god information om jer som familie og hvad I forventer, af jeres lille nye medlem af familien - familiehund, avl, udstilling osv.??
Dette er for, at vi kan matche familier med den helt rigtige hvalp.
Når hvalpene er født, skal man respektere, at der ikke kan komme besøg, før mor er kommet sig ovenpå fødslen og hvalpene er store nok til at komme i stuen. Vi sover sammen med mor og hvalpe og kan ikke have besøg i soveværelset.
Dem der ønsker at vente på den rigtige hvalp, er dem vi gerne vil skrive op.
En dejlig hvalp fra os koster 16.000 kr.
En hvalp herfra, er først reserveret når der er betalt et reservationsgebyr på 4.000 kr. - dette gebyr fratrækkes naturligvis i prisen på hvalpen.
Reservationsgebyr tilbagebetales ikke ved fortrydelse.
Desværre ses det oftere og oftere, at både private og opdrættere, er blevet fuldstændigt ligeglade med, at sundhedsundersøge vores avlsmateriale. Det er dybt uansvarligt og uartigt, overfor de kommende hvalpekøbere - nemlig JER!
DERFOR - gør jeres benarbejde ordentligt, når I vælger hvalp. Besøg flere forskellige opdrættere og sørg for at se sundhedsundersøgelser på forældrene, til det hvalpekuld I har besluttet jer for.
Det kan være svært at gennemskue, men giv jer god tid og køb aldrig bare den første og bedste hvalp, det kan blive dyrt både i dyrlæge regninger, men også følelsesmæssigt, ikke at træffe det rigtige valg.
Læs meget mere på siden "Stamtavler"