Vi forventer hvalpe efter Liva & Faus i eftersommeren 2022.


Vi har udvalgt Faus til dette kuld. Faus er en meget smuk black and tan hanhund efter nogle lækre linier, bl.a er hans far import fra USA.

Han er sundhedsundersøgt fri for arvelige sygdomme og så har han det dejligste temperament, man kan ønske sig.


Liva er vores ubetingede kælepotte.

Hun er sjov, kærlig, drillesyg og så ser hun også ret godt ud, hvis vi selv skal sige det 😉

Den fornemmeste titel hun har er, at hun er mor til bl.a. vores Carla ❤️


I denne kombination vil der være mulighed for både zobel, parti-colour og måske endda black and tan som farmand Faus.


Begge forældre er naturligvis sundhedsundersøgt med følgende resultat: Patella 0/0 - Øjne FRI - PRA3 FRI reg. i DKK.



Liva's drægtighedsdagbog som løbende vil blive opdateret...


... vil komme her, når tid er!



Lidt info til hvalpekøbere.


Når vi har hvalpe, er alle kuld naturligvis med BASIS PLUS stambog fra DKK.


Vi svare generelt ikke på sms vedrørende køb af hvalp, send os i stedet en fyldestgørende mail, med god information om jer som familie og hvad I forventer, af jeres lille nye medlem af familien - familiehund, avl, udstilling osv.??

Dette er for, at vi kan matche familier med den helt rigtige hvalp.


Når hvalpene er født, skal man respektere, at der ikke kan komme besøg, før mor er kommet sig ovenpå fødslen og hvalpene er store nok til at komme i stuen. Vi sover sammen med mor og hvalpe og kan ikke have besøg i soveværelset.


Dem der ønsker at vente på den rigtige hvalp, er dem vi gerne vil skrive op.


En dejlig hvalp fra os, koster 13.000 kr. og vi tager ikke depositum for vores hvalpe. Vi basere vores hvalpe-salg på tillid mellem hvalpekøber og opdrætter.



Desværre ses det oftere og oftere, at både private og opdrættere, er blevet fuldstændigt ligeglade med, at sundhedsundersøge vores avlsmateriale. Det er dybt uansvarligt og uartigt, overfor de kommende hvalpekøbere - nemlig JER!

DERFOR - gør jeres benarbejde ordentligt, når I vælger hvalp. Besøg flere forskellige opdrættere og sørg for at se sundhedsundersøgelser på forældrene, til det hvalpekuld I har besluttet jer for.

Det kan være svært at gennemskue, men giv jer god tid og køb aldrig bare den første og bedste hvalp, det kan blive dyrt både i dyrlæge regninger, men også følelsesmæssigt, ikke at træffe det rigtige valg.

Læs meget mere på siden "Stamtavler"


  • Enhver opdrætter med respekt for sig selv OG for racen, vil med glæde vise jer sundhedsresultater sort på hvidt.
  • Enhver opdrætter med respekt for sig selv OG for racen, parre ALDRIG to hunde uden først at sundhedsundersøge.
  • Enhver opdrætter med respekt for sig selv OG for racen, dobler ALDRIG på en øjensygdom eller patella.
  • Enhver opdrætter med respekt for sig selv OG for racen, får som minimum eksteriørbedømt forældredyrene.