Med eller uden stambog...?


At være opdrætter er ikke bare at parre to hunde…


Vi har generation efter generation, efter vores bedste overbevisning, udvalgt det allerbedste avlsmateriale, parret med fantastiske hanner, enten udenlandske importer eller lækre danske hanner.

Sørget for, at der ikke er indavl, samt tjekket for arvelige sygdomme. Vi følger Danske Kennel Klub og Klubben For Små Selskabshunde's avls anbefalinger og selvfølgelig restriktioner, hvilket vil sige at vi udelukkende laver hvalpe med BASIS PLUS stambog.

Det er et livsværk, at opdrætte med hjerte og sjæl og vi har naturligvis haft kennelmærke i Dansk Kennel Klub igennem alle årene.


Vi græder dagligt, når vi ser annoncer med hvalpe, hvor man "for sjovt" har lavet, enten "ægte" (uden stambog) eller blandingshunde, uden hensyntagen til temperament, tjekket for sygdomme, pels typer samt adfærd der ikke matcher. Heldigvis er Tibben ikke en modehund, men vi har desværre oplevet blandinger med både Mops, Pudler, Pekingeser på racen.

Hvalpekøbere får ingen sundheds garanti, man har ingen viden om, hvordan disse racer blandet sammen, bliver temperaments mæssigt. Prisen er ej heller, hvad man tænker en blandings hund skal koste. Nej, den er nogle gange dobbelt så høj, som "den ægte vare" og man opfinder "designer navne", så folk tror det er en eksotisk race. Vi græder, fordi vi har dedikeret vores liv til denne fantastiske race, og desværre ser en trend, hvor andre laver hvalpe for sjov / og med urimelig stor økonomisk indtægt og dette vil desværre fortsætte, så længe der er efterspørgsel på disse blandingshunde.