Kennel Vagthuset

Dyrlægen informerer om LIVMODERBETÆNDELSE HOS HUNDE!

Livmoderbetændelse er en alvorlig, behandlingskrævende sygdom. Risikoen er større, jo ældre hunden bliver. Sygdommen kommer oftest 2 - 6 uger efter en løbetid. Der er to former: En åben form med pusagtigt eller blodigt udflåd fra skeden og en lukket form, hvor betændelsen i større mængde samles i livmoderen, den såkaldte "pyometra".

Når diagnosen “livmoderbetændelse” er fastslået, er der flere forhold, der må drøftes med dyrlægen. Det første spørgsmål er, "hvordan er behandlingsmulighederne?" Hvis det er en yngre hund, man gerne vil avle på, må det vurderes om en medicinsk behandling kan gennemføres med godt resultat. I de fleste andre tilfælde anbefales en operation, hvor livmoder og begge æggestokke fjernes. Det indebærer, at hunden ikke kommer i løbetid mere. Bortset fra dette ændrer hunden sig sjældent ret meget efter operationen, og den bliver ved med at være ligeså aktiv som før.

Hvis livmoderbetændelsen behandles medicinsk, anbefales det at lade hunden parre i den næste løbetid. Risikoen for tilbagefald er nemlig mindre hos hunde, der har haft hvalpe. Omvendt er der en større risiko for livmoderbetændelse hos hunde, der tidligere har haft sygdommen.

Symptomer og sygdomsudvikling

Årsagen til livmoderbetændelse er en kombination af en hormonforstyrrelse og en infektion med colibakterier eller stafylokokker.

Sygdommen udvikler sig som regel snigende over nogle dage eller uger lige efter en løbetid. Nogle gange fortsætter udflådet efter løbetiden, men skifter karakter til enten gulligt eller rødbrunt - ofte med en sødlig lugt. Andre hunde - især hanhunde - viser øget interesse for tæven i denne periode. Samtidig får hunden øget tørst, så den drikker mere og tisser mere. Appetiten er som regel god i starten men aftager efterhånden, og der kommer kvalme og opkastninger. Temperaturen er normal eller kun lidt over 39o C.

Hvis livmoderen har lukket sig efter løbetiden, kommer der ingen udflåd, men ofte vil omfanget af bugen blive større på trods af nedsat appetit. Iøvrigt vil symptomerne være som beskrevet ovenfor.

Diagnosen

Diagnosen er let at stille, hvis der er udflåd, øget drikkelyst, nedsat appetit og feber. Hvis der ikke er udflåd, kan diagnosen støttes ved en laboratorieundersøgelse. En forstørret livmoder kan konstateres ved en bughuleundersøgelse eller røntgenundersøgelse og/­eller en scanning.

Før behandlingen sættes i gang, vil dyrlægen ofte undersøge blodprøver for blodsukker og nyre/levertal, da sukkersyge og nyre/leverlidelser kan give mange af de samme symptomer som ved livmoderbetændelse.

Behandling

Operation...

Hvor der ikke er gode grunde til at drive avl med hunden, er den sikreste og bedste behandling en operation, hvor livmoder og æggestokke fjernes. Trådene i såret fjernes normalt efter ca. 11 dage.

På grund af de anatomiske forhold i livmoderen er det ikke muligt at lave en udskrabning, som det kendes fra gynækologi på mennesker.

Medicinsk behandling...

Skal betændelsen kureres, må man anvende en kombination af antibiotika og medicin, der trækker livmoderen sammmen. Medicin, der traditionelt er anvendt til dette, vil ofte give et skuffende resultat, da den ikke ændrer den hormonforstyrrelse, der er årsag til at sygdommen opstår. Derfor anvender man i dag mere potente stoffer ­i behandlingen, så hormonbalancen normaliseres.

Behandlingen består af daglige injektioner i 3 - 5 dage. Hunden skal kontrolleres nøje før hver behandling, da der er risiko for, at der kan opstå bughindebetændelse. Sker det, må behandlingen afbrydes, og der skal laves en operation. Behandlingen giver i mange tilfælde ret kraftige bivirkninger i form af kvalme, opkast og diarré. Bivirkningerne kan dæmpes meget ved samtidig at give midler, der dæmper kvalmen.

Effekten af behandlingen kan kontrolleres ved en ny undersøgelse ­efter 10-14 dage. Er der stadig udflåd eller forstørret livmoder, må en operation igen overvejes.

En ny løbetid vil ofte komme 1-2 måneder efter den medicinske behandling, og her må man så forsøge at få hunden parret for at få hvalpe. Hvis det lykkedes, er risikoen for senere tilbagefald betydelig mindre.