Vi har de dejligste hvalpe...

.... Alba og King er de smukke forældre 🌸


Den 26. august 2023 kom de smukkeste 3 drenge til verden.


Følg med i deres liv nedenfor, hvor vi vil opdatere med tekst og billeder.


Ved interesse i hvalpene, kontakt os gerne på mail eller på tlf. 22376337.


Drengene er flyttet ud i deres nye fantastiske familier, men vi har altid planer for fremtiden 🥰



25. november 2023

I dag flyttede "Lillebror" ud i hans helt egen nye familie. Han hedder nu ikke længere "Lillebror", men Alfred. Han er så heldig, at skulle bo sammen med den søde familie vi besøgte igår, som er beskrevet i opslaget lige nedenunder. Det er hund nummer 3 Tina og Gert har herfra og vi elsker alt ved, at Alfred nu bor hos dem. Derudover bor han kun tre vænger væk fra os, så vi ses ofte så hundene kan lege og hygge sig.

Kæmpe kæmpe tillykke med jeres nye supermand, Tina og Gert - vi glæder os til hygge både omkring hundene, men også de timer vi nyder i jeres selskab.


24. november 2023

I lørdags flyttede Falcon og Apollo til den sødeste familie i Aalborg. De to drenge var så heldige, at komme afsted sammen og fik ovenikøbet deres helt egen nye storebror, en Tibbe på 8 år. Vi ønsker deres nye familie alt muligt held og lykke med drengene og jeres fælles nye fremtid.

Det betyder, at Lillebror på billedet her, nu er ene hane i hønsegården. Vi kalder ham Lillebror, mens han endnu bor her, men han leder med lys og lygte, efter hans helt egen familie, hvor han må have sin egen madskål stående.

Lillebror er renlig, han går tur i snor, han er velsocialiseret, meget kærlig, utrolig nem og bare rigtig rigtig sød.

I dag har Lillebror og jeg, besøgt et sæt af vores "gamle" hvalpekøbere, som har 2 hunde herfra. En cocker spaniel på snart 10 år og hans onkel på godt 4 år. Han tog alt med ophøjet ro og traskede lige ind i deres hjem, nærmest som om han var født der. Det fortæller os, at han er yderst velsocialiseret, at han ikke fortrak en mine, på to voksne hunde, som han ikke har set før. Bagefter var han med ude og vaske bil, hvor han fik en lille gåtur ved trafikeret vej, mens bilen blev vasket. Der mødte han en lille pudel, som han også skulle hilse på.

Lillebror er mega sød og det bliver meget svært at skulle sige farvel til ham, men han vil alligevel gerne snart have en ny sofa.

Ring til os på tlf. 22376337 hvis I mener, at I kan give Lillebror herunder et femstjernet liv.



15. november 2023

I fredags var drengene ved dyrlæge, hvor de fik deres sundhedsbøger og deres vacciner. Det tog de alle tre i stiv pote og havde mere travlt med, at suse rundt på klinikken og drille veterinærsygeplejerskerne. Drengene var helt perfekte og er nu fuldstændigt klar, til nye familier og nye udfordringer. De er renlige, får dagligt nye oplevelser og elsker alt hvad der kommer deres vej.

Så nu vil de bare gerne byde nogle søde familier på kaffe.



5. november 2023

Vores lækre drenge har igår været på tur. Vi tog bilen og kørte en tur til Nyborg Fjord, hvor de fik lov at gå i snor for første gang. De var så dygtige og tapre alle 3. Drengene er dejligt nysgerrige, aktive og elsker nye udfordringer. Det er vigtigt for os, at de har rygsækken fyldt med gode oplevelser, når de flytter herfra og det kan vi nemt opfylde, idet vi prioitere, kun at have voksne 4 hunde boende hos os. Det betyder, at der er tid til, at tage os rigtigt godt af det ene eller to kuld hvalpe vi har om året, så vi får sendt dem godt ud i verden.

Vi fik taget nogle skønne billeder 🥰



18. oktober 2023

Der er ikke så meget nyt at fortælle, men vi kan da dele skønne billeder af knejterne 🩵🩵🩵



13. oktober 2023

De dejligste babyer er nu snart 7 uger gamle og helt fantastiske alle 3 🩵🩵🩵

I dag er de blivet chippet af vores søde DKK chipper og det tog de alle 3 i stiv pote. I morgen er det tid for sidste ormekur og en gang negleklipning. Vi er godt i gang med socialiseringen og vores drengebande er mega seje.

De vil stadig gerne have besøg, da de leder efter en ny madskål hos en dejlig familie.



8. oktober 2023

Allerede 6 uger gamle igår og sikke dejlige de bliver, dag for dag nu. De små - og vi andre har haft besøg både fredag og lørdag og drengene ELSKER hænder, der gider tage dem op og nusse med... de kvitterer altid med et kys 😘

Den sidste uge her, har de alle været renlige og det er en udsøgt fornøjelse, at stå op efter natten og ikke skal starte med at vaske gulv, fordi de alle 3 blot har besørget på deres græsplade i hjørnet... det kan vi vidst godt være stolte af 👌🏼🥰

Hvalpene har fået hver et lille halsbånd på, så de også er vænnet til halsbånd, når de flytter hjemmefra.



30. september 2023

Så fyldte drengene allerede 5 uger i dag. De er helt fantastiske og hygger, kysser og slås - ganske som de skal. De spiser stadig en del hos deres mor, men også både kød og tørkost. Renlighedstræningen køre for fuld skrue og netop i dag, på deres 5 ugers fødselsdag, kunne vi stå op til et gulv, uden pøller eller tissetår på. Det kan vi vidst godt være stolte af 🙏🏼 🥰

Se de dejlige billeder af drengene herunder!!



26. september 2023

Tiden suser afsted og de små vokser med lynets hast. I lørdags var de allerede 4 uger.

De er flyttet i stuen, de har fået deres første ormekur, de har fået klippet negle og de er med i haven hver dag nu. Vi træner renlighed på livet løs og de er så dygtige til at besørge i haven, så snart de bliver sat ned på græsset.

Der er stadig drenge der søger deres egne madskåle og slaver at bo hos 🩵🩵🩵 - kontakt os gerne for en sludder og et besøg.



8. september 2023

I morgen er Alba's hvalpe allerede 2 uger gamle og de stortrives alle tre. De spiser, sover og bliver gjort rene af deres søde mor, præcis ligesom det skal være. Alle tre drenge har nu åbnet deres øjne og fra nu af, bliver de bare sødere og sødere. Vi glæder os til de kommer på benene og skal flytte ind i stuen 🐾🐾



27. august 2023

Igår aftes kom Alba's hvalpe til verden, efter næsten et døgns opblokning... - 3 kæmpe store drenge på ca. 200 gram og en lille bitte bitte pige på bare 70 gram.

Tæven var desværre ikke klar til denne verden og vi hjalp hende videre kl. 6 i morges, - efter intensiv varme, væske under huden og sondefodring, hele natten 💔

Drengene derimod knokler allerede derudaf... de spiser og spiser, som om, de har noget de skal nå 😄

Alba har det godt og hun er så stolt af sine små (store) drenge.


Dette bliver "Rumfartøj Kuldet", hvilket jo er ret oplagt. Så her er de fine navne, vi har fundet til de små nye.

Vagthuset’s Great Falcon 🚀

Vagthuset’s Powerful Apollo 🚀

Vagthuset’s Strong Atlantis 🚀



11. august 2023

Her går det godt, Alba er ved godt mod og vokser stødt og roligt for hver dag, der går. Hun er sulten hele tiden, så alt er godt og helt som det skal være. I dag er hun på dag 46 i drægtigheden, så nu er der ikke længe igen. Forleden aften scannede jeg hende igen, (bare fordi jeg er så nysgerrig) 😜 - og babyerne har det så godt derinde. Der er fuld power på dem alle og man kunne tydeligt se, de færdige små hvalpe drøne rundt i hver deres lille fosterhinde. Nu må det gerne snart blive den 28. august, så vi kan byde dem velkommen til verden ❤️ 🐾



3. august 2023

Alba vokser og vokser. Hun har det godt, men har været enormt meget plaget af kvalme, under hele den første halvdel af drægtigheden. Hun er nu endelig begyndt at spise sine måltider og det er bare dejligt. Det giver en ro, at vi ved, at hun får det, hun har behov for. Hun er nu over den mest risikofyldte tid af drægtigheden, så nu skal hvalpene bare vokse sig store og stærke.

Billedet herunder er af hendes fine mave, som hun gerne viser frem 🌸



21. juli 2023

Jubiiiii.... vi har gode nyheder. Vi har scannet Alba i dag, selvom det stadig er tidligt i hendes drægtighed. Det ser sørme ud til, at der er fuldt hus, i den lille mave. Alba er meget forkvalmet og nogle dage, kan vi slet ikke få mad i hende. Vi håber, at det snart vender for hende, så hun begynder at spise lidt igen. Det er helt normalt, at de har kvalme omkring 3 uger henne i drægtigheden, da det er her æggene sætter sig fast i livmoderen. Nu glæder vi os bare enormt meget til at se hvad Alba gemmer på 🍀🌸🥰

På billedet herunder, ser vi 3 små bobler/babyer 🐾❤️



1. juli 2023

Mandag og tirsdag i den forgangne uge, besøgte Alba søde King i Lemvig. Alt gik lige efter planen og Alba var mere end klar. Vi fik to gode parringer i hus, så nu glæder vi os rigtigt meget, til vi kan scanne Alba og se hvordan det ser ud derinde i hulen. Forhåbentlig er der masser af små bobler, som vil komme til verden i slutningen af august.

Billedet herunder er af den vordende farmand, King 🥰



23. juni 2023

I dag gik turen til dyrlæge, for at få lavet en progesteronmåling. Alba blev undersøgt og fik lavet blodprøve, disse viste, at hun har ægløsning i morgen lørdag og det betyder parring mandag og tirsdag. Vi glæder os meget til, at mødes med sødeste King på mandag.


13. juni 2023

Alba er i dag gået i løbetid, så vi er meget spændt på den kommende tid. Vi har booket tid ved dyrlægen den 23. juni, så må vi se, hvornår hun er klar til parring. Jeg tænker at hun skal parres omkring den 25. - 27. juni, hvilket betyder termin i slutningen af august. Følg med her på siden, hvor vi opdatere løbende 🍀



Lidt info til hvalpekøbere.


Når vi har hvalpe, er alle kuld naturligvis med BASIS PLUS stambog fra Dansk Kennel Klub.


Vi svare generelt ikke på sms vedrørende køb af hvalp, send os i stedet en fyldestgørende mail, med god information om jer som familie og hvad I forventer, af jeres lille nye medlem af familien - familiehund, avl, udstilling osv.??

Dette er for, at vi kan matche familier med den helt rigtige hvalp.


Når hvalpene er født, skal man respektere, at der ikke kan komme besøg, før mor er kommet sig ovenpå fødslen og hvalpene er store nok til at komme i stuen. Vi sover sammen med mor og hvalpe og kan ikke have besøg i soveværelset.


Dem der ønsker at vente på den rigtige hvalp, er dem vi gerne vil skrive op.


En dejlig hvalp fra os, koster 13.000 kr. og vi tager ikke depositum for vores hvalpe. Vi basere vores hvalpe-salg på tillid mellem hvalpekøber og opdrætter.



Desværre ses det oftere og oftere, at både private og opdrættere, er blevet fuldstændigt ligeglade med, at sundhedsundersøge vores avlsmateriale. Det er dybt uansvarligt og uartigt, overfor de kommende hvalpekøbere - nemlig JER!

DERFOR - gør jeres benarbejde ordentligt, når I vælger hvalp. Besøg flere forskellige opdrættere og sørg for at se sundhedsundersøgelser på forældrene, til det hvalpekuld I har besluttet jer for.

Det kan være svært at gennemskue, men giv jer god tid og køb aldrig bare den første og bedste hvalp, det kan blive dyrt både i dyrlæge regninger, men også følelsesmæssigt, ikke at træffe det rigtige valg.

Læs meget mere på siden "Stamtavler"


  • Enhver opdrætter med respekt for sig selv OG for racen, vil med glæde vise jer sundhedsresultater sort på hvidt.
  • Enhver opdrætter med respekt for sig selv OG for racen, parre ALDRIG to hunde uden først at sundhedsundersøge.
  • Enhver opdrætter med respekt for sig selv OG for racen, dobler ALDRIG på en øjensygdom eller patella.
  • Enhver opdrætter med respekt for sig selv OG for racen, får som minimum eksteriørbedømt forældredyrene.